Varefilter

I denne artikel:


Det er nemt at komme i gang med denne app. Det eneste du skal gøre, er at kontakte vores kundeservice som herefter implementerer varefilteret i shoppens design template.

Bemærk: Varefilter er et tilkøbsmodul.

Varefilter (også kaldet Prisfilter) er et modul, der gør det muligt for dine kunder at lave meget præcise søgninger, når de handler på din webshop.
Når du implementerer et varefilter på din webshop, kan kunderne angive deres præferencer og derved blive præsenteret for de produkter, der opfylder kriterierne. Et varefilter kan således sammenlignes med en online sælger, der guider kunderne til de rigtige produkter på baggrund af deres ønsker. 
I dette afsnit vil vi gennemgå, hvordan du opsætter et varefilter på din webshop.


1. Gå ind under Kontrolpanel > Shop indstillinger, og vælg fanebladet Varefilter for at komme til nedenstående side:

 

2. Afkryds Aktiver varefilter boksen.
3. Varefiltret er nu aktiveret.
4. Hvert felt repræsenterer en valgmulighed for kunden i varefiltret. Du kan vælge, om felterne skal vises som checkbokse i en dropdown menu eller som fra-til dropdowns i både varianter og ekstra felter. Sidstnævnte giver brugeren mulighed for at afgrænse deres søgning med et fra-til valg. Checkbokse giver muligheden for brugerne at vælge flere filtreringsmuligheder samtidigt, mens en dropdownmenu begrænser brugerne til én filtrering ad gangen. Du kan også vælge at skjule feltet i varerfiltret.

  • Pris: Dette giver kunderne mulighed for at bestemme en prisramme. Systemet genererer automatisk en ”slider”, der går fra det billigste til det dyreste produkt. Denne vil løbende opdateres, i forhold til de andre søgekriterier kunden angiver.
  • Nye produkter: Her får kunderne mulighed for kun at se de nyeste produkter i webshoppen. ”Nye produkter” er produkter, der er blevet tilføjet indenfor den sidste måned.
  • Udsalgsprodukter: Her kan kunderne vælge kun at se varer med nedsat pris. 
  • Fritekstsøgning: Her kan kunden søge ved hjælp af egne ord eller sætninger.
  • Brands: Hvis webshoppen er optimeret til også at vise brands/producenter på varerne, kan kunderne vælge kun at se varer fra en specifik producent.
  • Kategorier: Dette giver kunderne mulighed for kun at se produkter indenfor en bestemt produktkategori. Denne er slået fra som standard.
  • Ekstra felter: Hvis produktet har ekstra felter, kan du få det vist på varefilteret. Det er op til dig at bestemme, hvilke ekstra-data der skal være mulige for kunden at vælge.
  • Varianter: Her kan du bestemme, hvilke varianter kunderne kan vælge imellem, og hvordan kunderne har mulighed for at sortere i dine produktvarianter.

5. Tryk på  for at vælge, hvilke produktkategorier de enkelte valg skal være synlige på.
Bemærk: For at vælge flere produktvarianter skal du holde CTRL knappen nede, mens du markerer de varianter, du gerne vil have med.  Det samme gør sig gældende for ekstra felter.
6. Til sidst trykker du på Gem. Varefiltret er nu klar til brug på din webshop. Nedenfor kan du se et billede af, hvordan filteret kunne se ud:



Det tilgængelige varesortiment på den pågældende side, vil automatisk tilpasse sig valgene i filteret.