Google sitemaps

I denne artikel:


Introduktion

Google Sitemaps funktionen sikrer at Googles søgemaskine finder og registrerer alle siderne på din webshop. Sitemappet er med andre ord et indeks over alle shoppens sider og ikke et prisindeks eller "product feed" som i modsætning til sitemaps indeholder produktinformationer og priser. Du kan læse mere om prisindeks her hvis du vil vide mere om prisindeks i Hostedshop.

 

I praksis

Sitemappet er en auto-genereret XML-fil som er tilpasset standardformatet for Google Sitemaps. Du kan aktivere denne funktion under Moduler > Integrationer:

Som vist ovenfor, skal du blot sætte flueben i Google Sitemap og klikke Gem. Herefter kommer nedenstående link til syne:

Har du flere sproglag vil du finde link til hver enkelt sitemap på ovenstående side. Hovedreglen er, at du med dit domæne + /_source/modules/xml_sitemap/export.php?iso=dk kan hente dit sitemap. Hostedshop benytter med andre ord ikke et statisk sitemap, så som sitemap.xml.

URL'en skal herefter indsættes i Google Webmaster Tools. På denne måde får Google informationer om hele sidestrukturen på din webløsning.

  • Vælg Sitemaps i venstremenuen, i Google Search Console
  • Indsæt URL'en du kopiere inde fra Hostedshop (som vist ovenfor), og indsæt den i feltet ud for sektionen Tilføj et nyt sitemap. Google Search Console vil herefter læse sitemappet igennem og registrere det på din konto, som vist i denne artikel

 

Hvad indeholder et sitemap?

Strukturen i Hostedshops Google sitemap ser således ud:


    <url>
        <loc>
            shoppens domæne.../shop/5-sko/6-fitness-gf260/
        </loc>
        <lastmod>2019-06-03</lastmod>
        <priority>1.0</priority>
    </url>

Hver enkelt side på shoppen (sider i sidetræet, produkter, kategorier mv.) har således sin egen sektion, med lokation, dato og prioritet. Det er ikke muligt at ændre i Hostedshops sitemap, ud over synligheden af en given side. Synligheden af en given side, bestemmer med andre ord om denne er at finde i shoppens sitemap.

 

Nyttige links

  • Læs mere om Google Search Console her
  • Hvis du vil læse om prisindeks kan vi anbefale denne artikel