Google Search Console

I denne artikel:


Introduktion

Google Search Console (tidligere Google Webmaster Tools) er en samling værktøjer som kan benyttes til analysere og forbedre synligheden af din webshop på søgemaskinerne, så flere kunder kan fremsøge og besøge netop din shop. Google Search Console er en essentiel del af Googles værktøjer og påkrævet hvis du ønsker at arbejde med synligheden af din shop, på Google.

 

Sådan kommer du i gang

Først og fremmest skal du have en Google konto. Dette er nødvendigt for at kunne bruge Google Search Console. At have en Google konto er i øvrigt ikke ensbetydende med, at du skal have en Gmail konto (Googles e-mail system).

Start med at oprette en Google konto her

 

Opsætning

Når du har oprettet din konto, er du klar til at tilføje en ejendom, i dette tilfælde din webshop.

Vælg "Webadressepræfiks", indsæt URL'en til din webshop. Eksempel: http://hostedshop.dk (hvis du har SSL certifikat på dit domæne skal du huske at tilføje "https", som i https://hostedshop.dk

Klik herefter på knappen Fortsæt

I næste skridt skal du bekræfte ejerskabet af din ejendom (webshop), så Google får vished om at du også er den rigtige ejer af den ejendom du registrerer. Til dette findes en række muligheder, som er egnet til forskellige webløsninger. Se efter sektionen "HTML-tag", som kan foldes ud, ved at klikke på linjen med denne titel. I det lille kodestykke er indeholdt dit Google Search Console ID, som vist herunder:

  1. Kopier ID-strengen og indsæt den i Hostedshop, som vist på billedet herunder:



    Du indsætter dit Google Search Console ID i Hostedshop under Moduler > Integrationer > Google Search Console. Husk at klikke Gem, når du har foretaget dine ændringer. Herefter skal du gå tilbage i Google Search Console og bekræfte dit ejerskab, som beskrevet i punkt 2.
  2. Når du har indsat ID-strengen i Hostedshop og gemt dine indstillinger er du klar til at klikke på Bekræft i Google Search Console dialogen. Hvis koden er kopieret og indsat korrekt, vil Google Search Console kunne læse koden på din webshop og herefter godkende dit ejerskab.

I praksis når dit Google Search Console ID indsættes i Hostedshop, genereres den resterende kode (Meta-tagget som vist på billedet med bekræftelse af ejerskab) automatisk i shoppens head-tag. Dette er ikke noget du behøver at forholde dig til, men udelukkende supplerende information til dem der måtte spørge til funktionen.

 

Google sitemap

I forbindelse med opsætningen af din shop i Google Search Console, vil du måske også tilføje shoppens sitemap til Google, hvilket ligeledes hører til en af de vigtige procedurer i forbindelse med optimering til Google.

I følgende artikel gennemgår vi denne procedure: Google sitemaps

Når du har kopieret URL'en til dit Hostedshop sitemap, indsættes dette i Google Search Console (punkt 1), hvorefter det er muligt at bekræfte via sektionen Indsendte sitemaps (punkt 2):

 

Nyttige links

  • Du kan læse mere om Google sitemaps her
  • Du kan læse mere om Google Tag Manager her
  • Du kan læse mere om Google Analytics her