Hello Retail

I denne artikel:


Introduktion

Med Hello Retail integrationen er det nemt at få optimeret personaliseringen af din webshop, så dine kunder eksponeres for præcist det indhold, de efterspørger. Med Hello Retail får du blandt andet:

  • Intelligente produktanbefalinger
  • Målrettede bannerreklamer
  • Ønskeliste
  • Avanceret søgefunktion
  • Personaliserede nyhedsbreve
  • Abandoned cart (forladt indkøbskurv)

Bemærk: Addwish har skiftet navn til Hello Retail. Så hvis du søgte på addwish er du på rette sted.
Hvis du ønsker mere information vedr. ovenstående muligheder, kan vi henvise til Hello Retail.

 

Opsætning

Hello Retail er en gratis integration i Hostedshop. Dog kræver integrationen at du har en aftale med Hello Retail, som har deres egne prissatser, hvis du f.eks. ønsker at benytte funktionalitet ud over ønskelistefunktionen. Du finder Hello Retail under Moduler > Hello Retail:

  1. Start ansøgning: Her opretter du en konto ved Hello Retail
  2. Partner ID: Når du har oprettet en konto ved Hello Retail, finder du dit partner ID under Webshops > Settings > Hello Retail partner ID. Dette indsættes efterfølgende i Hostedshop. Husk at klikke på Gem, når du har indsat ID'et fra Hello Retail.

Bemærk: Der kan gå op til 24 timer fra aktiveringen af din Hello Retail konto er gennemført, til funktionaliteten er aktiv på din shop.

 

Når du har indsat dit Hello Retail partner ID og gemt indstillingerne, genererer Hostedshop et script til indsætning i shoppens design manager:

  1. Indsæt Javascript i Design Manager: Kopier og indsæt det genererede script under Kontrolpanel > Design Manager > Indsæt Javascript, som vist her:


    Husk at gemme dine ændringer ved at klikke på Gem, nederst på siden.
  2. Tilføj produkt-feed til Hello Retail: Så snart dit Hello Retail partner ID indsættes i Hostedshop genereres et produkt-feed, som kan indsættes på din konto ved Hello Retail

 

FAQ

Hvordan fungerer ønskelistefunktionen?

Når dine kunder besøger din webshop, vil de herefter kunne finde en lille boks der henviser til Hello Retail:



Hvis kunden derefter besøger et af dine produkter, vil Hello Retail automatisk foreslå at gemme det specifikke produkt på kundens ønskeliste:

Hello Retail tilbyder forskellige opsætninger af ønskelisten:

  • Ønskelisten kan vises overfor alle besøgende på webshoppen (standard)
  • Ønskelisten kan vises overfor besøgende som allerede anvender Hello Retail (kontakt Hello Retail)
  • Ønskelisten kan fjernes, hvis den ikke har relevans for dine besøgende (kontakt Hello Retail)

 

Hello Retail skal bruge et produkt-feed. Hvor finder jeg dette?
Det finder du under Moduler > Hello Retail. Ud for punkt 2 i informationsteksten på siden finder du et link til produkt-feedet. Dette er først tilgængeligt når du har aktiveret integrationen, som vist længere oppe i artiklen, under Opsætning.

 

Hello Retail skal bruge et ordre-feed i XML-format til købshistorik. Hvor finder jeg dette?
Hello Retail benytter et historisk feed, til træning af sin anbefalingsalgoritme. Dette skal udlæses manuelt til Hello Retail via eksport funktionen, som du finder under Moduler > Eksport.
Hello Retail skal bruge følgende felter i ordreeksporten, inden for en 2-årig periode, hvis muligt:

  • Ordrelinjer: Produkt id, Varenummer, Produkt titel, Variant titel, Antal, Pris
  • Kundeoplysninger: Kunde e-mail

Bemærk: Du kan vælge at gemme denne eksportskabelon i næste skridt af eksporten, når du downloader XML filen. Du kan læse mere om eksportfunktionaliteten i Hostedshop her.

 

Hello Retail skal bruge en side til at vise søgeresultater. Hvordan gør jeg dette?
Dette gøres ved at oprette en tom mappe i sidetræet som du finder i venstremenuen. Herefter opretter du en side til formålet og placerer den i mappen. Den oprettede side benyttes til at præsentere søgeresultater for kunden.

Gør følgende i Sidetræet:

  • Opret mappe kaldet ”Hello Retail sider”. Visning i menu skal være skjult.
  • Opret en side kaldet ”Søgeresultater”. Du placerer siden i "Hello Retail sider" mappen. Siden skal ikke være vist i menuen.
  • Siden bør nu kunne besøges til formålet.

Mapper og sider placeres med drag-and-drop, ved at tage fat i ikonerne med musen. Du kan læse mere om Sidetræ her. Andre sider kan laves, f.eks. i forhold til afvist indkøbskurv e-mail.

 

Nyttige links

  • Hvis du ønsker mere information om funktionaliteten i Hello Retail, kan vi anbefale Hello Retails hjemmeside som du finder her