Lageroversigt

I denne artikel:


Introduktion

Du finder lageroversigten under Webshop > Produktkatalog > klik på fanebladet Lageroversigt. I lageroversigten er det bl.a. muligt at få et overblik over produkter som har kritisk lagerantal eller produkter som er udsolgt. Du kan ligeledes angive lagerantal for produkter og deres varianter, ved at dobbeltklikke på varelinjen ud for den værdi du ønsker at ændre. Når du igen går ud af feltet, gemmes ændringen på produktet eller varianten:

Benyt kolonnerne til at sortere på de værdier du ønsker. F.eks. kan du sortere på Min. Lagerantal, for at få vist produkter hvor disse værdier er sat, i op- eller nedadgående rækkefølge.

 

Antal i ordrer

Kolonnen "Antal i ordrer" indikerer produkter som er placeret i en åben ordre. Sættes en given ordre til en status som lukker ordren (f.eks. status "Ordre afsendt" eller "Annulleret") fjernes produktet igen fra kolonnen. På denne måde kan du se hvilke produkter er i øjeblikket er associeret med åbne ordrer.

Følgende ordrestatusser viser produkter under "Antal i ordrer":

  • Ordre modtaget
  • Under behandling
  • Klar til afhentning
  • Genåbnet

Følgende ordrestatusser viser ikke produkter under "Antal i ordrer":

  • Ordre afsendt
  • Delvist afsendt
  • Afhentet
  • Annulleret
  • Ikke modtaget
  • Kladde
  • Kreditnota

Benytter du din egen ordrestatus kan denne sættes til at medtage produkter under "Antal i ordrer". Du kan læse mere om dette i denne artikel.