Produktanmeldelser

I denne artikel:


Med produktanmeldelser giver du dine kunder mulighed for at skrive anmeldelser, som bliver vist ved hvert produkt. Du kan under hvert produkt se (og evt. slette) de forskellige anmeldelser, produktet har fået. Anmeldelserne er i vores standard templates forsynet med Rich Snippets (schema.org), som forbedrer din synlighed i Google.
Bemærk: Produktanmeldelser er et tilkøbs modul.

 


Er dette modul først slået til på shoppen, finder du indstillingerne under Kontrolpanel > Indstillinger > Fanen "Produkter":
 


Du har mulighed for at vise produktanmeldelser med stjerner (fra 1-5), med stjerner og kommentarer, eller udelukkende med kommentarer.

Produktanmeldelser vises med stjerner i produktoversigten på dine produktkategorier og på produktvisningen. Har du valgt indstillingen "Kommentarer" vises stjerner i produktoversigten, men kommentarer udelukkende i produktvisningen.


Produktanmeldelser indtastes af kunden under fanebladet "Anmeldelser", inde på produktvisningen:
 



Du finder en oversigt over afgivne produktanmeldelser i dit produktkatalog under Webshop > Produktkatalog. Klik på ikonet for at se detaljer for den pågældende anmeldelse. Der er ligeledes adgang til en komplet oversigt, over alle anmeldelser på denne side.