Trustpilot

I denne artikel:


    Introduktion

    Trustpilot giver dine kunder mulighed for, at bedømme deres købsoplevelse på din webshop, hvilket kan være med til at skabe tillid overfor nye kunder. Til at starte med skal du oprette en erhvervskonto ved Trustpilot.

     

    Integration (indsamling af anmeldelser)

    Trustpilot tilbyder en service kaldet Automatisk Feedback Service eller AFS. Modulet sørger for at sende kunden en automatisk e-mail når ordren er sendt. Shopsystemet understøtter version 2 af denne service.

    Gør følgende for at aktivere modulet:

    • Aktiver modulet via Trustpilots kontrolpanel og noter din Trustpilot e-mailadresse (se indstillingsmuligheder, bl.a. indhold i e-mail)
    • Installer Trustpilot appen i shoppen, under Apps > App Store > søg på "trustpilot" (klik på "Installer App"):

    • Klik på Indstillinger på app-siden:



      Appen findes også i oversigten over installerede apps. Klik på Indstillinger:

    • Indsæt Trustpilot e-mail (eksempel: "domæne.dk+999999aa99@invite.trustpilot.com"). Din Trustpilot e-mailadresse, som benyttes til Automatic Feedback Service (AFS) udleveres af Trustpilot:

    • Gem dine ændringer:

    • Husk at klikke på ikonet for at afsende ordre-afsendt e-mail til kunden, såfremt du ikke benytter automatisk udsendelse af status e-mails. Nedenstående billede viser ikonet inde i den pågældende ordre:

    Bemærk: Automatisk Feedback Service aktiveres ved ordrestatus Afsendt og Faktureret. Dette gælder dog ikke status ændringer foretaget igennem API (læs mere i sektionen Værd at vide).

     

    Link til anmeldelse af virksomhed

    Følgende link giver kunden direkte adgang til at anmelde virksomheden på Trustpilot:
    http://www.trustpilot.dk/Evaluate/www.mitdomæne.dk

    – Og med ordrenummer:
    http://www.trustpilot.dk/Evaluate/www.mitdomæne.dk?a=ORDER_NUMBER

    Linket kan indsættes på webshoppen eller i e-mails f.eks. i din ordrebekræftelse under e-mailtekster i kontrolpanelet.

     

    Visning af anmeldelser og stjernebedømmelse

    Hvis du ønsker at vise dine anmeldelser og stjernebedømmelse fra Trustpilot kan det gøres via Trustpilots eget TrustBox-widget:

    1. Log ind på din Trustpilot Business-konto og find sektionen for TrustBox-widgets.
    2. Vælg den widget-type, der passer bedst til dine behov.
    3. Kopier widget-koden.
    4. Indsæt koden i shoppens Javascript-sektion eller i designfilerne alt efter, hvor det skal vises på shoppen. Det kan være individuelt, hvor indsættelsen foretages alt efter placering og det valgte design. Eksisterende designtilpasninger kan også have en indvirkning på, hvor og hvordan dit TrustBox-widget vises. Bemærk: Vi supporterer som udgangspunkt ikke egentilpasning af shoppens designfiler men kan henvise til en designpartner, som kan hjælpe med indsættelsen, hvis nødvendigt.

    Læs mere om TrustBox her.

     

    Værd at vide

    Integrationen understøtter Automatic Feedback Service 2 (AFS) og sender følgende strukturerede data til Trustpilot:

    • recipientEmail
    • recipientName
    • referenceId

    Integrationen understøtter ikke product SKU's (varenumre), url, gtin, brand og billeder mv.

    Bemærk: Automatisk Feedback Service aktiveres ved ordrestatus Afsendt og Faktureret, og gælder ikke status ændringer foretaget igennem API: Hvis du benytter Trustpilot integrationen med f.eks. Shipmondo, så skal ordrestatus e-mails sendes manuelt fra shoppen uanset om shoppen er sat til automatisk at udsende ordre status e-mails. Dette skyldes, at API funktionaliteten som Shipmondo benytter til, at kommunikere med shoppen arbejder uafhængigt af shoppens indstillinger i administrationen.