Administrative brugere

I denne artikel:


Introduktion

Administrative brugere er de brugere som betjener shoppens administration via login, ud fra en række adgangskriterier. Den primære administrative bruger har adgang til alle funktioner i det pågældende abonnement og kan ikke slettes. Den er med andre ord den øverste administrative instans i shoppen.

Du kan f.eks. oprette en bruger, som kun har adgang til at oprette og ændre produkter, hvilket vi gennemgår i denne artikel. Det er ligeledes muligt at oprette en API bruger, som kan benyttes af eksterne systemer til at tilgå Hostedshop i forb. med økonomi- og lagersystemer, fragtsystemer og anden software som udvikles til specifikke opgaver så som kasseapparater og fjernstyring af shoppen mv. API står i øvrigt for "Application Programming Interface".

Du finder administrative brugere under Kontrolpanel > Administrative brugere

 

Administrative brugere

For at oprette en ny administrativ bruger, skal du klikke på knappen Opret administrator bruger:

Udfyld som minimum felterne markeret med stjerne *:

Den nederste sektion Brugerrettigheder bestemmer hvilke dele af shoppen brugeren har adgang til. Vil du f.eks. oprette en bruger der kun har adgang til produkt oprettelse og redigering, skal du sørge for at både produktkataloget, evt. varianter (hvis variantprodukter benyttes) og filhåndtering aktiveres. Filhåndteringen omfatter produktbilleder:

 

API brugere

Hvis du har brug for en API adgang, skal du først og fremmest aktivere API på shoppen. Dette gøres under Kontrolpanel > API. Sæt flueben i API adgang og klik derefter på Gem:

Herefter skal du oprette en API bruger, under Kontrolpanel > Administrative brugere. Sæt feltet Adgang til, til API og udfyld som minimum felterne markeret med stjerne *. Klik på Gem for at gemme dine ændringer:

Bemærk: Hvis der er fejl under indtastningen, vises en fejlbesked ud for Gem knappen.

 

Nyttige links

  • Læs mere om brugere (shoppens registrerede kunder) her
  • Læs mere om API integration her