Landingssider

I denne artikel:


     

    Introduktion

    En landingsside eller landingpage er hovedsiden til dit udsalg, din kampagne eller produktudvalg mv. - det er her de besøgende "lander" i forbindelse med den pågældende kampagne mv. Og så er landingssider en vigtig komponent i forbindelse med søgemaskineoptimering. I vores eksempel, herunder, er det velkomstsiden til vores Black Week begivenhed, hvor alle vores nedsatte produkter er samlet. Ud over aktuelle tilbud kan landingssiden indeholde links til evt. underkategorier, timetilbud og information om særlige mængderabatter osv.

     

    Produktkategori som landingsside

    Kategorisidens indhold består af en top- og bundbeskrivelse, med produkterne placeret i midten. Og fordi, at en produktkategori har mulighed for at omfatte meget indhold, i form af tekster, produkter og links, har den stor besøgsværdi, ikke bare for kunderne men også for søgemaskinerne.

    Forsiden på din webshop er også en landingsside, men fordelen ved at oprette en separat side til udsalg er, at du kan linke direkte til begivenheden fra nyhedsbreve og sociale medier mv. samt, at søgemaskiner som Google kan indeksere siden, og lade kunder finde frem til din landingsside side via deres søgninger.

    Landingssider er produktkategorier i shoppen, som er sat op til en begivenhed - at oprette en produktkategori f.eks. med navnet "Black Week", og tilføje de produkter som du ønsker, skal være en del af begivenheden. Produktkategorier i shopsystemet kan ud over at indeholde produkter, også indeholde en top og bundbeskrivelse, hvor du kan fortælle mere om dit udsalg og indsætte grafik mv.

    Du kan læse mere omkring oprettelse af produktkategorier i denne artikel.

     

    Indholdsside som landingsside

    Du kan også oprette en normal indholdsside (Webshop > Sider) af typen "Tekst" og benytte den som landingsside. I så fald kan du selv organisere sidens indhold og linke til dine tilbudsprodukter og kategorier. Der ligger mere arbejde i at opsætte en indholdsside som landingsside end, hvis du bruger en produktkategori til formålet, fordi du selv skal indsætte billeder og links til produkter mv. Derimod har du mere fleksibilitet til at forme indholdet som du ønsker, og linket til din landingsside bliver da også en smule kortere mht. deling i nyhedsbrev og på sociale medier (se sektionen herunder for mere information omkring links).

     

    Links til landingssider

    Hvis du linker internt i shoppen, f.eks. fra et banner til din landingsside så skal du kun benytte den sidste del af linket ("/shop/9-black-week/", eller "/black-week/" mv.) og ikke hele linket med domænenavnet.

    Linket indsættes på dit forsidebanner i feltet "Link" når du redigerer banneret:

    1. Indsæt linket til din landingsside.
    2. Tilføj et synlighedsinterval så banneret vises i den ønskede periode (det indsatte interval er bare et eksempel).

    I vores eksempel er teksten integreret i grafikken på billedbanneret, og derfor udfylder vi ikke tekstfelterne på banneret. Du kan dog benytte felterne alt efter behov, hvis dit banner f.eks. ikke benytter en konkret henvisning til begivenheden mv.

    • Du kan læse mere om billedelementer (bannere) og links i denne artikel
    • -og, hvis du vil vide mere om billedformater generelt, så læs med her
    • Læs mere om produktkategorier i denne artikel
    • Du kan læse mere om indholdssider i denne artikel

    Der er i øvrigt lidt forskel på, hvordan links i shoppen genereres til hhv. produktkategorier og indholdssider:

    Eksempel på link til produktkategori som landingsside: "domæne.../shop/9-black-friday/".
    Eksempel på link til indholdsside som landingsside: "domæne.../black-friday/".

    TIP: Indsæt "/shop/?sale" efter dit domæne ("https://domæne.../shop/?sale"), for at lave et link, som linker til alle nedsatte produkter i shoppen. Linket kan også benyttes til dine bannere, på sociale medier osv.

     

    Fiktive links via Redirects

    Du kan benytte Redirects til at skabe fiktive "designede links", som automatisk henviser til din landingsside. Linket vil altid bestå af dit domæne efterfulgt af en egendefineret tekst f.eks. "/mit-udsalg/", så hele linket ender med at se således ud: "ditdomæne.dk/mit-udsalg/". Du kan læse mere om redirects her.

     

    Relaterede artikler