Kreditnota

I denne artikel:


Introduktion

Ønsker du at kreditere en ordre, hvis kunden har fortrudt sit køb eller benytter sig af returretten mv., så gøres dette inde på den pågældende ordre. Hvis der er tale om en rabat, som kunden skal have godtgjort med det samme, frem for f.eks. at udstede et gavekort eller en rabatkode, så kan dette også gøres med en kreditnota.

 

I praksis

Opret en kreditnota ved at klikke på linket Opret kreditnota (kladde), inden på den pågældende ordre. Shoppen opretter herefter en kopi af originalordren med ordrestatus ”Kladde”. Du kan nu redigere din kreditnota, så den afspejler hvilke produkter/beløb du ønsker at kreditere. Det kan f.eks. være at kunden ikke skal have sin fragt tilbage. I så fald kan du sætte fragtprisen til nul kroner og klikke på Gem. Herefter opdateres ordretotalen med det nye beløb. Skal et eller flere produkter ikke omfattes af krediteringen, altså at kunden kun skal have penge tilbage for udvalgte produkter på ordren, så sletter du bare de produkter fra kreditnotaen, som ikke skal omfattes af tilbagebetalingen:

Bemærk: Benytter du lagerstyring i shoppen vil produkter som figurerer på en bogført kreditnota, føres tilbage på lageret i shoppen.

Ønsker du at tilføje en rabat til et produkt, gøres dette ved at redigere produktet (via blyantikonet) og ændre prisen. Du kan f.eks. tilføje ”(inkl. Rabat)” i produktets titel for tydeligt at indikere dette (en reduceret pris vises ligeledes med streg igennem original prisen):

Ønsker du at tilføje en rabat på tværs af flere produkter, gøres dette ved at oprette et ”Rabatprodukt” i shoppen (et standardprodukt som benyttes til rabatter), sætte prisen til 1 kr. og trække det ind på ordren efterfølgende, hvor prisen kan sættes til en negativ værdi. Rabatproduktet tilføjes en skjult produktkategori, som ikke vises ude på shoppen. Produktet vil stadigt kunne tilføjes ordren, omend det ikke er synligt på shoppen.

Klik på + ikonet for at fremsøge dit rabatprodukt på ordren:

Søg på produktet og vælg det i listen, som vist her:

Klik på blyanten ud for dit rabatprodukt og sæt feltet "Salgspris (ekskl. moms)" til den ønskede minus-pris (i dette tilfælde -40, som bliver -50 når Dansk moms iberegnes):

Når du har afstemt din kreditnota, kan du tilbageføre beløbet til kunden. Er beløbet betalt med kreditkort, benyttes linket "Refundér", som du finder under Betalinger, inde på din kreditnota. Herefter sættes status til "Kreditnota" og processen er gennemført. Kreditnotaen er nu bogført og krediterede produkter tilbageført på lager.

Hvis du vælger at refundere et mindre beløb end ordrens original beløb, vil du kunne se forskellen, som vist på ovenstående eksempel, der viser at original ordren er gennemført på et højere beløb, end det der krediteres.
Tiden der går fra en kreditering er gennemført til et refunderet beløb på et kreditkort bliver tilbagebetalt til kunden, afhænger af korttypen og kan variere fra 1 hverdag (Dankort) til 30+ dage (MasterCard mv.). Disse intervaller kan ikke justeres i shoppen eller i betalingssystemet.

Bemærk: Du kan til enhver tid gå tilbage til din original ordre via kreditnotaen og ligeledes finde en originalordres kreditnota ID under ordredetaljerne, hvor begge dele er oplyst med et link til hhv. original ordre og kreditnota:

 

Gentagne krediteringer på samme ordre

Hvis du har mere end én kreditering på samme ordre, og den første allerede er gennemført, så skal efterfølgende tilbageførsler af beløb håndteres direkte i din betalings gateway. Hostedshop håndterer med andre ord kun transaktionsprocessen for den første kreditering på en ordre.

I OnPay gøres dette ved at søge transaktionsnummeret frem, som det fremgår i Hostedshop på den pågældende ordre under sektionen Betalinger. Når du har fremsøgt transaktionen i OnPay , skal du klikke dig ind på den, så du får transaktionsoversigten med knappen Refunder transaktion, som vist her:

Herefter kan du behandle din kreditnota som normalt i Hostedshop og sætte status til "Kreditnota".

 

Nyttige links

  • Læs mere om ordrebehandling her
  • Læs mere om delordrer her
  • Læs mere om kortbetaling med OnPay her