E-mail skabeloner

I denne artikel:


Under fanen E-mail skabeloner har du mulighed for at lave nogle generelle skabeloner for e-mails som du ønsker at sende til dine kunder. Der er en standardskabelon, som findes i alle Hostedshopløsninger. Standardskabelonen benyttes til standardudsending via websitet, som f.eks. ”Opret bruger”, ”Ordrebekræftelse” mv. Standardskabelonen kan ikke slettes, men den kan ændres, hvis du ønsker dette.
Alle skabeloner opsættes i HTML koder, og ønsker du eksempelvis at oprette en ny skabelon, kræver det, at du har en grundlæggende viden indenfor HTML. For at gøre det let for dig at opsætte din egen skabelon, har vi listet en række prædefinerede koder, der alle har en specifik funktion. Disse er listet nedenfor:

Kodi

Forklaring

DEAR

Indsætter ”Kære”, dette kan ændres i sprogfilen

MAIL_EMNE

Indsætter det emne du har indtastet for mailen

MAIL_MODTAGER

Indsætter automatisk modtagerens navn således, at hvis man sender til en gruppe, vil denne kode automatisk sætte navn på alle mails.

MAIL_INDHOLD

Her kommer det indhold, du indtaster i indholdet.

FIRMA_DATA_WWW

Her vil adressen på webløsningen komme frem (uden http://www)

FIRMA_DATA_LOGO

Her fremkommer det logo, du har valgt i din Design Manager til at være MAIL logo.