Salgsrabat og gebyr
I denne artikel:
Introduktion
Under Produkter > Salgsrabat og gebyr har du mulighed for at oprette rabatter og gebyrer på det samlede indhold i kundens indkøbskurv, baseret på en række kriterier.
Bemærk: Denne funktionalitet er tilgængelig for abonnementspakkerne Advance og Success.
- Salgsrabat er en rabat som kan gives på kundens samlede handel. Et eksempel kan være at alle kunder, som handler for over 1000 kr. opnår en rabat på 10%. En anden mulighed kan være en kundeklub hvor medlemmerne automatisk får 10% rabat på udvalgte produkter i shoppen.
- Salgsgebyr er et gebyr som kan pålægges kunden for at generere mersalg. Eksempelvis kan kunder som handler for under 500 kr. blive pålagt et gebyr på x-antal kroner.
Bemærk: Salgsrabatter og gebyrer beregnes i kurven og er først synlige når man står i kurven.
Oprettelse af salgsrabat og gebyr
Klik på Opret salgsrabat eller Opret salgsgebyr alt efter om du ønsker at oprette en rabat eller et gebyr. Salgsrabat og gebyr adskiller sig udelukkende via rabat- og gebyrfeltet, som du finder når du opretter og redigerer salgsrabatter og gebyrer. Her opretter vi en salgsrabat:
- Titel: Navngiv din rabat/gebyr.
- Varenummer: Angiv evt. varenummer til din rabat/gebyr.
- Note (intern): Her kan du tilføje en intern note (valgfri).
- Købsbeløb - ved køb mellem (Valuta): Her angives det interval som rabatten skal være gældende for. Hvis du ønsker at rabatten skal gælde for køb over 1000 DKK, skrives "1000" med markering ved Uendeligt.
- Salgsrabat/Salgsgebyr:
- Salgsrabat er den værdi (procent eller beløb) som trækkes fra ordren.
- Salgsgebyr er den værdi (procent eller beløb) som lægges til ordren.
- Loyalitet - tidligere ordrer medregnes: Her kan du vælge om tidligere køb skal være en del af det samlede beløb som kunden har handlet for. Dette kræver at kunden opretter en bruger som kunde i shoppen.
- Periodestyring: Her vælger du om rabatten skal være gældende for en bestemt periode.
- Leveringslande: Hvilket land skal rabatten gælde i.
- Brugerrettigheder: Her vælges hvem rabatten skal gælde for.
- Sproglag: Her bestemmes hvilke sproglag rabatten skal være gældende på.
Vælg produkter
Her er det muligt at vælge hvilke produkter rabatten/gebyret skal være gældende for. Venstre side af listen viser alle tilgængelige produkter i den pågældende søgning eller filtrering. Højre side viser de produkter, som er tilføjet rabatten/gebyret. Hvis der ikke er valgt nogen produkter vil rabatten/gebyret gælde for samtlige produkter i shoppen, ud fra de øvrige kriterier som beskrevet herover.
- Tilføj produkter til rabatten/gebyret med plusikonet.
- Fjern produkter fra rabatten/gebyret med papirkurven.
Benyt knapperne i toplinjen til at tilføje eller fjerne alle produkter på samme tid. Du kan f.eks. lave en filtrering og tilføje samtlige produkter i filtreringen.
Nyttige links
- Udsalg, tilbud og rabatter - Black Week tema-artikel
- Hvordan opretter jeg rabatkoder?
- Hvordan opretter jeg gavekort?
- Rabatgrupper