Rediger filer

I denne artikel:


    Introduktion

    I shopsystemet er det muligt at redigere den underliggende kode for installerede designs. Dette kan bruges til at ændre et design radikalt, flytte elementer og tilføje nye, trække data ind, og tilføje helt ny funktionalitet til shoppen. Tilretning af shoppens designfiler forudsætter at du har erfaring med forskellige webteknologier som HTML, CSS og JavaScript, og et studium i shoppens template sprog Smarty.

    Hvis du overvejer at tilpasse designs i dybden, men ikke selv har mod på at kaste dig ud i det, kan vores kundeservice henvise til en designpartner, som kan hjælpe dig videre.

     

    Sådan gør du

    Hvis du ønsker at tilpasse shoppens aktive design anbefaler vi at du først opretter en kopi, og arbejder videre på denne, således at du ikke introducerer tilpasninger direkte på butiksfronten før de er klar til udgivelse. Dette gøres ved at klikke på Handlinger > Duplikér:

    Kopien er herefter tilgængelig i nederste sektion af design manageren hvorfra du kan tilgå designfilerne via Handlinger > Rediger filer:

    Filer i oversigten, som er markeret med (c) (hvilket står for "custom") indikerer at filen er blevet tilpasset som i dette eksempel:

    Du kan læse mere om filredigering her

     

    Tilpassede filer får ikke automatisk opdateringer når der udkommer nye versioner af det pågældende design. I så fald vil man skulle kopiere sine ændringer over i de opdaterede designfiler: Hent et nyt design ind fra Design Store. Find den pågældende fil og kopier det redigerede indhold ind i filen. Kopier herefter alt indholdet over i samme fil i det aktive design (husk at teste om alt fungerer som ventet). Opdateringer til shop systemet, samt hvilke filer de omfatter, bliver annonceret på shoppens velkomstside.

    I design manageren er det muligt at afgøre hvilke designs der indeholder tilpassede filer. Holdes musen over teksten forhåndsvises et udvalg at de tilpassede filer:

    Bemærk: Der ydes ikke support på tilretninger af templates, kodeforståelse, hjælp til programmering eller redigering designs. Ønsker du at læse mere om hvordan opbygningen af designfiler fungerer, kan du læse vores guide til template udvikling her.

     

    Redigering via FTP

    Hvis du ønsker at downloade hele designet med alle dets designfiler, så du kan arbejde lokalt i din foretrukne IDE med FTP up- og download til shoppen, så gøres det i følgende steps:

    1. Opret en klon af det ønskede design således, at alle filer bliver tilgængelige i shoppens eget filarkiv og kan tilgås via FTP. Du kan læse mere om funktionen Opret klon i denne artikel (se punkt 10. i sektionen Handlinger).
    2. Herefter skal du oprette en FTP-bruger med adgang til det directory hvor designfilerne ligger. Se hvordan du opretter en FTP-bruger i denne artikel.

    Så længe en designfil ikke er tilpasset hentes den fra et centralt depot, som holdes ajour når vi opdaterer vores design filer. Dermed får shoppen altid den seneste version af en given fil. Det betyder også at filerne som udgangspunkt ikke er tilgængelige i shoppens filarkiv (under /upload_dir/templates/) før de kopieres ned via ovenstående guide. Hvis et design først er kopieret ned vil du manuelt skulle opdatere evt. opdateringer som annonceres. Vi beskriver mere om emnet her.

     

    Nyttige links