Som næste skridt i opsætningen af din webshop, skal du tilføje produkter til shoppens produktkatalog. Du kan oprette forskellige produkttyper i shoppen alt efter om du sælger enkeltstående produkter, pakkeprodukter eller produkter i forskellige variationer, også kaldet varianter så som farve, størrelse, materialer osv., og filsalgsprodukter (PDF'er, lydfiler, billedfiler mv.). Gavekort er f.eks. også en produkttype.
Éns for alle produkttyper er, at de skal tilhøre mindst én produktkategori efter eget valg. Derfor hænger oprettelse af produktkategorier sammen med produktoprettelse ligesom oprettelse af varianttyper også er en forudsætning, hvis du ønsker, at oprette et produkt der benytter varianter.
1. Forbered dine produktkategorier
Et eksempel på en produktkategori kunne f.eks. være ”Værktøj”, og til denne kategori hører så produkterne ”Skruetrækker” og ”Boremaskine”. Et andet eksempel kunne være at oprette produktkategorien "Tilbud", og tilknytte den som sekundær kategori til en boremaskine på tilbud så boremaskinen både findes i produktkategorierne "Værktøj" og "Tilbud". Det er muligt, at give kunden en introduktion til en produktkategori ved, at tilføje beskrivelse og evt. billeder mv. i produktkategoriens beskrivelsesfelter. Dette kan også hjælpe med, at øge shoppens placering på søgemaskiner som Google mv. (læs mere om søgemaskineoptimering længere nede i artiklen).
Har man et juleudsalg mv. så kan en produktkategori til formålet gemmes fra år til år ved, at gøre den usynlig i shoppens menu (via indstillingerne for synlighed på produktkategorien) samtidigt med, at den stadigt er aktiv så den ikke bliver slettet fra søgeresultaterne da den fortsat kan besøges, hvis man kender linket. Læs mere om udsalg mv. i denne artikel. Shoppen leveres med nogle standard produktkategorier så du kan se, hvordan tingene fungerer.
Hvis du vil oprette produkter, som findes i forskellige variationer kan dette løses med varianter frem for, at oprette produkterne enkeltvis. I eksemplet herunder findes samme produkt i forskellige farver, som kan vælges med variantvælgeren ude på shoppen:
Der er ingen begrænsning af, hvilke varianttyper du kan oprette da varianter er emner du selv kan definere.
Bemærk: Sørg for, at få skrevet nogle gode titler og beskrivelser til dine produkter og produktkategorier. Så er du allerede godt på vej med søgemaskineoptimering af din shop. Vi har lavet denne videogennemgang af søgemaskineoptimering som vi anbefaler dig, at se Introduktion til SEO for webshops.