Ønskelistefunktion

I denne artikel:


Introduktion

Med ønskelistefunktionen er det muligt for dine kunder at tilføje produkter til en ønskeliste, som forefindes på kundens brugerkonto, når kunden er logget ind på din shop. Det er muligt for kunden at redigere sin ønskeliste og sende et offentligt link til sig selv eller andre.

Du finder ønskelistefunktionen under Kontrolpanel > Indstillinger > Generelt. For at aktivere ønskelistefunktionen skal du sætte flueben og klikke Gem:

Bemærk: Ønskelistefunktionen i Hostedshop kan være afhængig af din abonnementstype. Kontakt venligst vores kundeservice hvis du er i tvivl om dette.

 

I praksis

Når ønskelistefunktionen er aktiveret, vil kunden kunne tilgå ønskelisten via menupunktet Din konto:

 

Kunden tilføjer produkter til ønskelisten via linket "Tilføj til ønskeliste", som vises på varekortet når ønskelistefunktionen er aktiveret:

 

Ønskelisten indeholder en række basale funktioner, som vi gennemgår her:

  1. Redigér: Det er muligt at navngive ønskelisten med en titel ud for Begivenhed, og samtidigt sætte en dato for, hvornår denne begivenhed finder sted. Dette er valgfrit.
  2. Offentligt link: Dette er et offentligt link til ønskelisten, som kan deles med andre personer.
  3. Send ønskeliste: Her er det muligt at sende ønskelisten via e-mail til én eller flere personer. Klikker man på knappen vises følgende dialog:


    Udfyld felterne som vist i dialogen og klik på Send. Der sendes nu en mail med et link til ønskelisten.

 

Værd at vide: Der kan oprettes én ønskeliste pr. kunde. Hvis du ønsker en mere avanceret ønskelistefunktion på din shop, kan vi anbefale denne artikel.