iubenda

I denne artikel:


     

     

    Introduktion

    Med iubenda får du en komplet cookie-løsning, der sikrer, at din webshop overholder lovkrav på tværs af sprog og lovgivninger. iubenda supplerer en cookie pop-up med mange designmuligheder, privatlivs- og cookiepolitik for mange kendte tjenester samt automatisk scanning for cookies og aktiv håndtering af samtykke (blokering af cookie scripts) mv. iubenda integrationen kan tilpasses baseret på over 2000 bestemmelser, er tilgængelig på op til 11 sprog og opdateres automatisk, hvis der sker ændringer i loven. Dette betyder at du kan koncentrere dig om din forretning og lade iubenda håndtere det tekniske og juridiske aspekt i cookiehåndtering. Bemærk: Tilgængelige funktioner er baseret på, hvilken iubenda abonnementspakke du har.

    Integrationen tager automatisk højde for de tjenester, der er indbygget i shoppen, og hvis du tilføjer tjenester, som sætter cookies, der ikke allerede er kendt af iubenda, kan de tilføjes manuelt.

    I denne guide gennemgår vi integrationen af iubenda i webshoppen. Hvis du ønsker at tilføje tjenester manuelt har vi følgende guide til formålet:

     

    Sådan gør du

    Denne vejledning viser integrationen i shoppen, og forudsætter, at du allerede har opsat privatlivs- og cookiepolitik i iubenda.

    iubenda installeres som app via shoppens App Store, og aktiveres ved at tilkøbe et iubenda abonnement, som giver adgang til iubenda kontrolpanelet, hvor du opsætter din cookie dialog, privatlivs- og cookiepolitik og auto-genererer den kode, som efterfølgende indsættes i shoppen, så cookie samtykkedialog og knapper til privatlivs- og cookiepolitik vises på butiksfronten. Opsætningen i shoppen kræver som udgangspunkt ikke udvikler erfaring og kan klares ved at følge denne guide.

     

    Opsætning af cookie samtykke dialog

    Når du har opsat din iubenda konto (se sektionen herover), så får du mulighed for at integrere koden i shoppen. Klik på Integrer ud for Privacy Controls and Cookie Solution i iubenda kontrolpanelet:

    Kopier koden i feltet Integrer banneret, i iubenda kontrolpanelet. Kodestumpen supplerer automatisk alle funktioner i cookie samtykke dialogen:

    Cookie samtykke dialogen opsættes i shoppen via iubenda appen som du finder i shoppens app store via menupunktet Apps i venstremenuen. Herfra kan du tilføje appen så den bliver tilgængelig for opsætning. Klik på Indstillinger for at åbne konfigurationssiden for iubenda:

    Du skal nu benytte koden som du kopierede tidligere. Hvis du har flere sprog eller sites på din webshop genereres og indsættes separate kodestumper for hvert af de pågældende sprog:

    I eksempet herover har vi flere sprog, og da iubenda understøtter flere sprog genereres koden separat til de pågældende sprog (via iubendas kontrolpanel) og indsættes i appen. Husk at gemme dine ændringer.

     

    Attention Quick tip

    Hvis du allerede benytter shoppens indbyggede cookie samtykke pop-up (cookie-boks) skal du deaktivere den før du kan benytte iubenda. Du kan læse, hvordan du deaktiverer shoppens indbyggede cookie-boks i sektionen Hvor slår jeg funktionen til i shoppen? i denne artikel.

     

    Tjek at cookie samtykke dialogen vises som forventet når du besøger butiksfronten:

     

    Opsætning af knapper til privatlivs- og cookiepolitik

    For at kunden altid kan tilgå shoppens privatlivs- og cookiepolitik tilføjes et par knapper som vi i dette eksempel placerer i bunden af siden. Knapperne til privatlivs- og cookiepolitik opsættes ved at indsætte en kodestump i designets indstillinger. I iubenda kontrolpanelet har du f.eks. mulighed for at vælge farve på knapperne.

    Ligesom med koden til samtykke dialogen skal koden til privatlivs- og cookiepolitik genereres via iubendas kontrolpanel. Klik på Integrer ud for Privatlivs- og cookiepolitik i iubenda kontrolpanelet:

    Koden til de to knapper kopieres enkeltvis til indsætning i shoppen:

    Gå til Webshop > Design i din webshop, klik på menuen Handlinger og vælg Indsæt Javascript:

    Indsæt de to kodestumper i sektionen Sidens indhold (bunden), som vist her:

    Du kan læse mere om indsættelse af Javascript i denne artikel.

    Når man indsætter koden direkte fra iubenda flugter knapperne med venstre kant af browservinduet, i bunden af siden. Hvis du ønsker at centrere knapperne med lidt afstand til top og bund, så de står mere frit, kan du omkranse koden med nogle få HTML-tags, som vist her:

    Bemærk at vi ikke supporterer egentilpasset kode. Dette er blot et eksempel på, hvordan du kan styre placeringen af knapperne. Hvis du ønsker en helt anden placering mv. bør du konsultere en webudvikler/designpartner, som kan hjælpe dig videre.

    Gem dine ændringer og tjek at knapperne vises på butiksfronten:

     

    Værd at vide

    • Integrationen tager højde for indbyggede tjenester i shoppen og blokerer dem baseret på brugerens samtykke. Følgende tjenester er automatisk inkluderet:

      • reCAPTCHA
      • ViaBill
      • Google Analytics 4 (GA4), Universal Analytics (UA) og ældre
      • Google Tag Manager
      • X (Twitter) follow kolonne
      • Facebook like kolonne
      • Facebook marketing


      De resterende cookies, som sættes af shopsystemet hører til Nødvendige/Tekniske cookies og er nødvendige for at shoppen fungerer efter hensigten. Du kan læse mere om cookies i denne artikel.

    • Hvis du benytter et design, hvor filen partials > head.tpl er tilpasset før iubenda appen blev introduceret vil iubenda funktionaliteten først være tilgængelig når modules/widgets/iubenda/iubenda.tpl inkluderes manuelt i filen som vist her:



      Vigtigt: iubenda scriptet skal være det første script, som afvikles i head.tpl, så man undgår at andre cookie-scripts kan nå at sætte cookies i kundens browser. Derfor skal inkluderingen af iubenda.tpl ske øverst i head.tpl som vist i eksemplet.
      Du bør også være opmærksom på, at shoppen har en række integrationsfiler for bla. reCAPTCHA og ViaBill mv. (se listen af tjenester i punktet over dette), som også indeholder kode relateret til iubenda. Et eksempel er f.eks. modules/widgets/integrations/viabill_pricetag.tpl.

      Du kan kopiere koden til indsættelse ved, at tilføje et nyt design fra shoppens design store og kopiere koden fra de pågældende filer til dit nuværende design. Bemærk at vi ikke supporterer egentilpasset kode. Du bør konsultere den webudvikler/designpartner, som har foretaget tilpasningerne på dit design så de kan hjælpe dig videre.

     

    Nyttige links