Hvis du står i en situation, hvor en bestemt tjeneste ikke i forvejen er inkluderet i iubendas katalog over kendte cookies kan du selv tilføje dem. I denne guide viser vi, hvad der skal til for, at iubenda kan identificere cookie- og tracking scripts, og blokere dem, hvis nødvendigt. Du finder iubendas guide til forhåndsblokering af cookies her.
Så snart du tilføjer en tjeneste til din shop, som ikke bliver fanget af den indbyggede scanner i iubenda (se mere i iubendas dokumentation) skal du sørge for, at identificere, hvilket formål cookien eller sporingstjenesten har. Hvis du er i tvivl om en tjenestes formål skal du kontakte udbyderen af den pågældende tjeneste for, at indhente informationen.
Sådan gør du
Her er et Google Tag Manager script som eksempel. Scriptet sætter en cookie i kundens browser:
For at iubenda skal kunne identificere scriptet skal vi tilføje 3 tags class="_iub_cs_activate", data-iub-purposes="4" og type=“text/plain”:
Vi har nu tilføjet de 3 tags og vil gennemgå deres formål:
class="_iub_cs_activate" benyttes til at aktivere blokering via iubenda cookie samtykke dialogen (cookie banner).
data-iub-purposes="4" angiver, hvilket formål cookien har (se listen herunder) og skal sættes manuelt når du tilføjer tagget som vist ovenfor.
type=“text/plain” benyttes til at forhindre afvikling af scriptet. Tagget ændres af iubenda på baggrund af brugerens samtykke til type=“text/javascript” hvis skriptet skal afvikles.
Formål
Listen herunder benyttes til, at bestemme cookiens formål og vælge et passende ID til data-iub-purposes="X". Hvis cookien f.eks. benyttes til interaktion med live chat-platforme skrives ID 2 i tagget: data-iub-purposes="2". I eksemplet ovenfor kan vi se at ID 4 svarer til Måling.
Nødvendige (ID 1). Formål inkluderer:
Backup-lagring og – håndtering
Hosting og backend-infrastruktur
Administration af landings- og invitationssider
Platformstjenester og hosting
SPAM-beskyttelse
Optimering og distribution af trafik
Overvågning af infrastruktur
Håndtering af betalinger
Funktionalitet (ID 2). Formål inkluderer:
Brugerkontakt
Interaktion med live chat-platforme
Håndtering af webkonferencer, onlinetelefoni & streaming
Håndtering af support- og kontaktanmodninger
Interaktion med support- og feedback platforme
Administration af tags
Registrering og autentificering
Administration af brugerdatabaser
Brugeroplevelse (ID 3). Formål inkluderer:
Kommentering af indhold
Interaktion med dataindsamlingsplatforme og andre tredjeparter
Visning af indhold fra eksterne platforme
Interaktion med eksterne sociale netværk og platforme
Interaktion med online undersøgelsesplatforme
Håndtering af RSS-feeds
Sociale funktioner
Måling (ID 4). Formål inkluderer:
Analyse, måling & overvågning
Betatest
Test af indholdsydelse og funktioner (A/B-test)
Heat mapping og sessionsoptagelse
Administration af dataindsamling og onlineundersøgelser
Markedsføring (ID 5). Formål inkluderer:
Annoncering
Infrastruktur til reklametjenester
Kommerciel tilknytning
Håndtering af kontakter og afsendelse af meddelelser
Remarketing og adfærdsmæssig målretning
iubenda sørger herefter for automatisk, at fange scriptet. Der skal derfor ikke gøres yderligere.
Generator til script-tags
Du kan benytte generatoren herunder til at tilføje de nødvendige iubenda-tags til dit script.
Sådan gør du
Indsæt dit eksisterende script i feltet herunder.
Vælg et formål i dropdown listen (ud fra listen med formål herover).
Klik på Generer kode
Kopier den genererede kode og erstat den med det oprindelige script i shoppen.
Bemærk: Vi yder ikke support på egentilpasset kode. Hvis du har behov for assistance kan vi henvise til en designpartner, som kan hjælpe dig videre.