Ordrestatus: Ikke modtaget

I denne artikel:


     

    Introduktion

    I shoppen dannes en ordre med ordrestatus Ikke modtaget så snart kunden klikker på "Godkend og betal" under checkout for, at gå videre til evt. betaling.

    Ordrestatus Ikke modtaget sættes med andre ord automatisk på igangværende ordrer, hvor en evt. kortbetaling endnu ikke er gennemført eller på ordrer, der f.eks. ikke kunne fuldføres.

    Ordrer med status Ikke modtaget vil ikke blive vist i oversigten for alle modtagne ordrer men kræver, at du filtrerer ordrelisten på ordrestatus "Ikke modtaget".

     

    I praksis

    Vi ser ind imellem, at der ligger flere ordrer fra samme kunde med ordrestatus Ikke modtaget, som til sidst ender ud med en reel ordre. Dette skyldes som regel, at kunden er inde på shoppen ad flere omgange og lægge varer i kurven for, at samle inspiration til sin bestilling inden den endelige ordre placeres.
    Hvis kunden f.eks. indtaster forkerte kortoplysninger under betaling, fortryder sit køb eller mister sin internetforbindelse mv. kan en ordre også ende med, at ligge som Ikke modtaget. I sjældne tilfælde, hvor f.eks. kontakten til indløseren er forsinket vil ordren ligge placeret som Ikke modtaget indtil betalingssystemet får svar (også kaldet et callback) fra indløseren. Herefter vil ordren automatisk få ordrestatus Ordre modtaget.

     

    Vigtig, at notere sig

    Husk med mellemrum, at gennemgå ordrer, der ligger placeret med ordrestatus Ikke modtaget så du kan spotte tendenser og evt. opsætningsfejl i tide. Hvis din shop ellers er sat rigtigt op og fungerer efter hensigten bør du ikke entydigt betragte ordrer med denne status som tabt salg men derimod som en aktivitet der er synliggjort via shoppens ordrestatusser.

     

    Nyttige links

    • Du kan læse alt om shoppens ordrestatusser i denne artikel
    • Få en oversigt over de forskellige ikoner i ordrelisten her
    • Du kan læse mere om indløsere og betaling her