Søgninger

I denne artikel:


Under Statistik > Søgninger, finder du et overblik over hvad brugerne af din webshop søger på, når de benytter søgefeltet ude på shoppen –dette er med andre ord kun muligt såfremt at du har en tilgængelig søgefunktion på din webshop, hvilket vi anbefaler. Har du en søgefunktion vil du under søgninger kunne se følgende side:

  1. Søgning og filtrering af resultater på sproglag, og efter dato
  2. Søgeord: Her kan du se hvilke søgeord dine kunder har søgt på
  3. Sproglag: Her kan du se hvilket sproglag søgningen er blevet udført på
  4. Dato: Her ses datoen hvor søgningen er blevet foretaget
  5. Produkter fundet: Her kan du se hvor mange produkter der matcher det indtastede søgeord
  6. Sider fundet: Her kan du se hvor mange sider (produktkategorier mv.) der matcher det indtastede søgeord.
  7. Antal søgninger: Her kan du se hvor mange gange der er blevet søgt på det pågældende søgeord
  8. Viser antal søgninger i alt, samt hvor mange procent af disse, der ikke gav noget resultat

 

Værd at vide

  • Hvis du oplever at et bestemt søgeord bliver indtastet mange gange uden nogen resultater, kan det være fordelagtigt at tilføje dette søgeord til et relevant produkt. Til dette formål kan denne vejledning bruges (se under "Søgeoptimering")
  • Hvis du oplever at et bestemt søgeord bliver stavet forkert flere gange, kan du med fordel tilføje ordet med den forkerte stavelse under relevante produkters søgeordsfane, så kunden alligevel kan fremsøge produktet. Til dette formål kan denne vejledning bruges (se under "Søgeoptimering")