Multishop

I denne artikel:


Med Multishop kan du nemt oprette flere forskellige shops og styre indstillinger på tværs af dine shops, uden at skal oprette en helt ny webshop hver gang. Du får ét login til alle dine webshops og kan styre dine webshop ét sted.

Med Multishop kan du:

  • Lave forskellige designs til dine webshops
  • Styre sprog, valuta, kontaktinformationer osv. pr. webshop
  • Vælge hvilke produkter, der vises på dine webshops
  • Knytte forskellige domæner til de forskellige webshops
  • Og meget mere.

Multishop giver dig dermed en unik mulighed for nemt og enkelt at bruge din tid mere konstruktivt, så du i stedet kan bruge tiden på at sælge dine varer.

Det er nemt at komme i gang med denne app. Det eneste du skal gøre er at kontakte vores kundeservice, som tilføjer ét eller flere sproglag til dit abonnement. Du kan læse mere om sprog her.

Bemærk: Alt efter dit shop abonnement, kan sproglag være et tilkøb til Hostedshop. Vores kundeservice kan hjælpe dig med at svare på om du allerede har flere sprog tilgængelig, i dit nuværende abonnement.

  • Log ind i din webshop
  • Under Kontrolpanel > Sprog & domæner, finder du knappen "Opret site"
  • Når dit site er oprettet, er du klar til at tilføje et nyt sproglag til sitet
  • Klik på det grønne "+" ud for det nye site, for at tilføje et nyt sproglag til sitet

Når du opretter en ekstra webshop med Multishop modulet har den de funktioner, som hører til det abonnement du har valgt.

Antal leveringslande, antal medarbejdere og Drift/ Hosting vil også være den samme. Det kan derfor være at du får brug for en udvidelse af dit abonnement på sigt eller flere medarbejder logins, hvis der er forskellige medarbejdere, der skal logge ind i de respektive webshops.

 

Bemærk: Din ordrepulje og produkter mm. vil være tilgængelige fra den samme oversigt i shoppen, som du er vant til (f.eks. Webshop > Ordrer), men nu med mulighed for filtrering af visningen, på de forskellige shops.

Værd at vide: På en multishop er det ligeledes muligt at tilknytte separate betalingsløsninger, som henvender sig til de betalingsmuligheder som kræves for det pågældende kundesegment. Vær dog opmærksom på at indløseren (f.eks. Nets) kan kræve separate indløsningsaftaler pr. site, alt efter varesortiment og virksomhedsform. Kontakt din indløser for afklaring af dette.