Med introduktionen af GPSR (General Product Safety Regulation) og CLP (Classification, Labelling and Packaging) har EU indført nogle regler for, hvordan kunder på din webshop skal informeres omkring produkters oprindelse og sammensætning når de sælges i et EU-land.
Vi henviser til e-mærkets introduktion til de nye GPSR og CLP regler:
Mærkning af produkterne kan foretages på flere måder. Du kan skrive tingene ind manuelt i dine beskrivelser. Men, hvis du har mange produkter fra samme producent kan du med fordel benytte funktionen Brands (mærker og producenter) som en central måde, at få tilknyttet producentens oplysninger til produktet. Og, hvis du selv producerer produkterne kan du oprette et brand for din egen virksomhed og tilknytte denne på produkterne.
Brands har deres egen side, hvor det er muligt, at indsætte en top og bundbeskrivelse (ligesom på produktkategorier). Her er det vigtigt, at få tilføjet alle relevante fabrikant-informationer som beskrevet i e-mærkets artikel. På den måde kan man tilgå oplysningerne fra produkterne, som har brandet tilknyttet.
Der kan selvf. være forskel på produkter fra samme producent og det er derfor ikke nok, at benytte Brands i alle situationer. I så fald kan du tilføje oplysningerne i den korte beskrivelse på produktet. Det er også muligt, at benytte egne produktfelter til, at få flere specifikationer tilføjet på en mere centraliseret måde. Det skal dog nævnes at egne produktfelter er tilgængelige i en større abonnementspakke, og derfor henviser vi som udgangspunkt til den korte beskrivelse:
Dokumentation tilføjes produktet som PDF-dokument. Det kan både være sikkerhedsdokumenter, varedeklarationer og brugsvejledninger. Rediger det ønskede produkt og klik på fanen Media. Klik på Upload fil for, at uploade et dokument til produktet:
Husk, at gemme dine ændringer. Dokumentet vil herefter være synligt på produktet under fanen Downloads:
Faremærkning under CLP-forordningen
Hvis du sælger produkter, som falder ind under CLP-forordningen (det kan f.eks. være rengøringsmidler, kemikalier, maling, mv.) skal du sørge for, at mærke produkterne på din webshop, så det fremgår tydeligt, hvis produkterne indeholder farlige stoffer. I vores eksempel har vi tilføjet sætningen Læs altid og følg altid oplysningerne på produktets etiket i den korte beskrivelse og derefter genereret et faremærke og indsat det i produktets beskrivelse:
(billedet herover indeholder fiktive data og tjener kun som eksempel til artiklen)
Mærkningen af produkter skal (ud over informationerne vi allerede har gennemgået ovenfor i GPSR-sektionen) omfatte følgende:
Faremærkning skal være synlig på produktkortet med relevante farepiktogrammer, signalord og faresætninger. Til dette formål kan du bruge Miljøstyrelsens generator
Generatoren giver mulighed for, at downloade faremærket i forskellige formater. I vores eksempel har vi benyttet Download som billede, og indsat billedet i vores beskrivelse ved, at benytte skabelonværktøjet med 3 kolonner. Det står dog frit for, hvordan du vil arbejde med indholdet i beskrivelsen:
Sætningen "Læs altid og følg altid oplysningerne på produktets etiket" skal fremgå på siden.