Hvorfor er mit produkt ikke synligt?

I denne artikel:


     

    Benyt vores step-by-step guide
    1. Er dit produkt blevet skjult eller deaktiveret? -Sørg for at det pågældende produkts hovedkategori er synlig –denne bestemmer nemlig synligheden af de tilhørende produkter. På produktet kan du se hvilke produktkategorier det er tilknyttet:



      Gå efterfølgende til den pågældende produktkategori som du finder under Produkter > Produktkategorier, og sørg for at den er synlig:



      Bemærk: Hvis du har oprettet flere sprog på din shop, skal du huske at udfylde titlerne på alle sprog, da shoppen opbygger sine links ud fra disse. En produktkategori der mangler en titlen for et givent sprog vil ikke kunne vises på dette sproglag, hvilket også gælder de tilhørende produkter.
    2. Sørg for at produktet er på lager og aktiveret på shoppen:



      Og tjek at dets rettigheder står som forventet:



      Bemærk: Hvis du har oprettet flere sprog på din shop, skal du huske at udfylde produkttitlerne på alle sprog, da shoppen opbygger sine links ud fra disse. Ellers vil du ikke kunne tilgå produktet på det pågældende sprog.
    3. Hvis du har slået varianter til på produktet under fanen Generelt, så forventer shoppen at du efterfølgende tilføjer varianterne under fanen Varianter, da produktet ellers ikke vil kunne vises. I dette eksempel er "Skostørrelse" slået til hvilket bevirker at produktet ændres til et variantprodukt. Herefter bliver knappen Varianter synlig øverst på siden:



      Tilføj dine varianter under fanen Varianter (Se vores guide til varianter her):



      Bemærk: Synligheden af dine varianter afhænger også af om de er på lager og hvilken status de har ved udsolgt (ligesom på produkter uden varianter). Sørg derfor altid for at gennemgå de enkelte varianter hvis du ikke kan se dem på produktet.
      Varianter på flere sprog: Hvis du har oprettet flere sprog på din shop, skal du huske at udfylde titlerne på varianttyperne på alle sprog. Ellers vil du ikke kunne tilgå varianterne for det pågældende sprog. Du kan læse mere om oprettelse og redigering af varianttyper her
    4. Hvis du benytter funktionen "Unikke varenumre for produkter og varianter", som du finder under Indstillinger > Webshopindstillinger > Produkter, skal du sørge for at oprette unikke varenumre, da dette ellers kan påvirke synligheden af dine produkter og varianter:



      -Denne indstilling vil fremkalde fejlen "En eller flere varianter blev ikke opdateret da varenummer ikke er unikt", hvis du forsøger at gemme ændringer på produkter eller varianter hvor varenumrene ikke er unikke.
    5. Hvis dit produkt ikke er inkluderet i en given prisportal (også kaldet "prisindeks" eller "produkt feed"), så kan det skyldes at produktet ikke er synligt på shoppen som følge af en af ovenstående faktorer. Derudover kan det skyldes at dit prisindeks er sat til kun at indeholde udvalgte produkter. Du skal derfor sørge for at tilføje produktet til din prisportal. Du kan læse mere om prisportaler her

     

    Læs mere
    • En anden form for synlighed er søgemaskineoptimering, læs mere her
    • Læs mere om produktoprettelse her