Sidetypen Side kan tilføjes tekstindhold, billedbannere, links, billeder, video og tabeller mv. Typen Side er den mest benyttede sidetype, som f.eks. benyttes til forsiden på shoppen, handelsbetingelser osv. Sidetypen kan også benyttes til landingssider omend vi som udgangspunkt anbefaler produktkategorier til dette. Siden kan benyttes til indhold i spalter, hvis man ønsker at vise reklamebannere på tværs af alle sider i shoppen.
TIP: Du kan indsætte produkter på din side, som kan puttes i kurven ved, at benytte funktionen åben indkøbskurv.
En Side består af følgende elementer:
Sprogvælger: Her vælges, hvilket sprog du ønsker, at redigere. Hvis du har flere sprog vil sprogvælgeren være synlig i toppen af siden. Da vi ikke har nogen titel på vores svenske sprog vises et gult ikon for, at indikere manglende synlighed på shoppen.
Titel: Sidens titel, der vises i browserens faneblad og i søgeresultater. Du kan få mere information omkring vigtigheden af indholdet i de forskellige felter i vores Introduktion til SEO for webshops.
Billedelement: Standard sider har mulighed for, at vise flere billeder som topbanner på siden. Billedbanneret kan skifte automatisk og linke til andre sider, produkter og kategorier. Læs mere her.
Overskrift: Teksten i dette felt indsættes som overskrift på siden.
Værktøj: Her finder du gængse værktøjer for tekstredigering, indsættelse af gitter, punktlister, tabeller, billeder og video. Det er også muligt, at indsætte HTML-kode, hvis du har kodeerfaring.
Indhold: Her placeres indholdet til siden, der kan formateres via værktøjerne ovenfor.
Søgemaskineoptimering (SEO): Her kan du ændre siden link og tilføje obligatoriske SEO-tekster som beskrevet i vores Introduktion til SEO for webshops. Sektionen er lavet således, at den viser et eksempel på, hvordan artiklen kan blive vist i søgeresultater.
Sideindstillinger: Her kan du styre synligheden af siden med rettigheder og periode. Når siden gemmes låses sidetypen.
Opsætning af tekst og billeder
Når indhold skal arrangeres på din side, kan du med fordel benytte gitter-værktøjet som du finder i værktøjslinjen. Her er det muligt, at vælge størrelsen på gitteret og indsætte tekst, billeder osv. i felterne. Gitteret sørger for, at indholdet automatisk skaleres på computer, tablet og mobiltelefon:
Hold musen over de forskellige knapper i værktøjslinjen for, at se mere information om, hvilke funktioner de udfører. Mange af funktionerne kender du allerede fra tekstredigeringsprogrammer som Word:
Se sektionen Nyttige links herunder for mere information.