Import fra system med andet format

I denne artikel:


    Introduktion

    Når du importerer data fra et andet shopsystem, økonomisystem eller leverandør mv. hvor værdierne i filen ikke er defineret i et format som shoppen forventer, så har du mulighed for at benytte felttilknytnings funktionaliteten (også kaldet "mapping") i shoppens import. Dette går ud på at fortælle shoppen hvilke datafelter i import-filen du ønsker knyttet hvilke felter i shoppen.

    Bemærk: Vi foreslår at du gennemgår vores guide til import af produkter samt eksemplerne nederst i artiklen inden du foretager din import, så du er bekendt med de faldgruber der kan være når en fil i et andet format og kodning skal importeres i shoppen.

     

    Sådan gør du

    Når du har inspiceret din import fil, og sikret dig at den er med korrekt kodning (se eksemplerne nederst i artiklen) så er du klar til at importere. Du finder shoppens import funktionalitet under Indstillinger > Import/Eksport og direkte ved de emner der understøtter import/eksport, som i dette eksempel under Produkter > Alle:

    1. Under Import klik på Gennemse og vælg filen du ønsker at importere:

    2. Shoppen forsøger nu at identificere hvilken import du ønsker at foretage på baggrund af første linje i filen. I dette eksempel er en automatisk genkendelse ikke mulig og vi sætter derfor "Produkter og varianter" manuelt, da vi forsøger at importere nye produkter til shoppen. Da den originale fil er semikolon separeret lader vi semikolonet stå og vælger "Ja" til spørgsmålet om at benytte første linje som overskrifter, fordi første linje i vores import fil indeholder feltnavnene:

    3. Herefter foretages felttilknytningen ved at vælge det tilsvarende datafelt i dropdown listen ud for de angivne felter:



      Hvis du er i tvivl om hvilken tilknytning du skal vælge kan du evt. søge inspiration i datafelter til import/eksport eller kontakte leverandøren af datafilen for at opklare navngivningen, hvis indholdet ikke røber hensigten. Du kan også ignorere felter (sættes til "Ignorer") som du ikke ønsker at medtage i importen.
    4. Når felttilknytningen er sat kan du foretage importen af filen ved at klikke på "Importer formateret fil":



      (benyt knappen "Download formateret fil" til at hente en tilpasset udgave af din oprindelige fil)
    5. Når importen er gennemført vises en status i bunden af siden, som indikator for om importen er gennemført:



      Får du en fejl under importen kan du via fanebladet Import log se en status for seneste importforsøg.

     

    Eksempel

    I dette fiktive eksempel (som vi også benytter i gennemgangen ovenfor) har vi modtaget en fil med følgende indhold, der udgør en produkt import:

    Vi kan se at den første linje udgør feltnavnene, og at filen er separeret med semikolon. Vi kan ligeledes se at der ikke er anførselstegn rundt om teksterne.

     

    Åbner vi filen i Excel struktureres indholdet således:

    Da filen er fra et andet system benyttes en lidt anden navngivning og formatering af indholdet i forhold til hvad shoppen forventer. Dette kan vi dog rette under importen. Til sammenligning vil en ideel formateret fil se således ud:

    (Præfikset "PRODUCTS" øverst i filen fortæller shoppen at der er tale om en import af produkter)

     

    Kodning (korrekt visning af danske og udenlandske tegn)

    Hvis din fil f.eks. ikke viser Danske eller udenlandske karakterer korrekt kan det skyldes et forkert kodning af filen, som vist her:

    Dette kan du rette med et gratis program som f.eks. Notepad++ (som vi benytter i dette eksempel) ved at ændre filen til det korrekte tegnsæt ("UTF-8 med BOM") og gemme den. Husk dog at oprette en kopi af originalen som backup, så du altid kan gå tilbage hvis nødvendigt:

    Du kan læse mere om import/eksport med Windows og Mac OS i denne artikel.

     

    Værd at vide

    Hvis der f.eks. er angivet et produkt ID i en produkt import vil shoppen forsøge at opdatere eksisterende produkter med matchende ID. Undlader man derimod at medtage ID (ved at sætte feltet til "Ignorer") vil produkterne blive oprettet i stedet.

    Knappen "Download formateret fil" som du finder på felttilknytningssiden downloader en udgave af din import-fil med de valgte felter, med første linje sat til den valgte importtype, der fortæller shoppen hvilken import det drejer sig om:

    Bemærk: Importerede filer må ikke overstige 10MB i størrelse. Filer der overstiger 10MB, kan deles op så importen foretages i flere omgange.

     

    Nyttige links

    • Guide til import af produkter
    • Du finder mere information om datafelter her
    • Du finder mere information vedrørende eksport her
    • Du finder mere information vedrørende import her
    • Du kan læse mere om import/eksport i Windows og Mac OS her