Delordre

I denne artikel:


Introduktion

Delordrer benyttes hvis du ønsker at afsende en del af de produkter du har på en given ordre. Det kunne f.eks. være at nogle produkter først skal bestilles hjem, men at dem du allerede har på lager ønskes sendt til kunden med det samme. I så fald opretter du en delordre.

 

I praksis

En delordre er som udgangspunkt en eksakt kopi af original ordren, som du tilretter ud fra de produkter du ønsker afsendt til kunden. En delordre er tilknyttet original ordren via sit eget ordrenummer og oprettes automatisk med ordrestatus Kladde. Når du har tilpasset ordren, sættes til ordrestatus til afsendt og en delhævning af ordrebeløbet kan foretages på delordren.

Vælg den ordre du ønsker at dellevere i din ordre oversigt, som du finder under Webshop > Ordrer. Klik herefter på Opret del-ordre i sektionen Ordrefunktioner:

Som du kan se på ovenstående billede, så har originalordren herefter både sit eget ordrenummer, samt det for delordren. Hvis der var flere delordrer tilknyttet, ville dette fremstå med yderligere ordrenumre.

 

Så snart du opretter en delordre, vises delordre siden. Du kan se dette, både på ordrenummeret og ved at status på delordren er Kladde. Tilret eller slet de produkter på delordren som ikke skal leveres med det samme:

Hermed er delordren reduceret til kun at sammentælle de produkter som skal afsendes, hvorefter en delhævning af ordrebeløbet kan foretages:

 

Gentagne delleveringer på samme ordre

Hvis du har oprettet mere end én delordre på samme ordre, og den første allerede er gennemført, så skal efterfølgende hævninger af beløb håndteres direkte i din betalings gateway. Hostedshop håndterer med andre ord kun transaktionsprocessen for den første delhævning på en ordre.

I OnPay gøres dette ved at søge transaktionsnummeret frem, som det fremgår i Hostedshop på den pågældende ordre under sektionen Betalinger. Når du har fremsøgt transaktionen i OnPay , skal du klikke dig ind på den, så du får transaktionsoversigten med knappen Hæv transaktion, som vist her:

Herefter kan du behandle din delordre som normalt i Hostedshop og sætte status til "Afsendt".

 

Nyttige links

  • Læs mere om ordrebehandling her
  • Læs mere om kreditnota her
  • Læs mere om kortbetaling med OnPay her