Efter oprettelse af de ønskede sites med de rigtige sproglag, er det tid til at tilføje elementer. Meningen med at køre med flere sites er, at der kan skelnes mellem hvilke elementer der skal være tilgængelig på de forskellige sites. I eksemplet nedenunder tilføjes en specifik side til et site, så den kun er synlig på dette specifikke site og ingen andre.
For at tildele en side til et specifikt site skal sidens indstillinger ændres. Dette gøres ved at højreklikke på den ønskede side og trykke ”Sidedata”.

Når der er trykket på ”Sidedata” kommer man videre til nedenstående side.

Som det kan ses er der her mulighed for at tildele siden til et specifikt site. I dette tilfælde vil der skulle sættes flueben i HERRER – Dansk. Når dette er gjort, trykkes på ”Gem” knappen. Denne side vil nu kun være synlig på HERRER sitet.
Det samme går igen med alle andre elementer, som eksempelvis mapper, produkter og produktkategorier. De har allesammen en indstilling, der viser hvilket sproglag og site de skal tilhøre.
En ekstra info er muligheden for at kunne se specifikke mapper og sider til hver enkelt site i HostedShop sidetræet. På denne måde bliver det mere overskueligt at holde styr på hvilke sider og mapper, der er på de forskellige sites. Funktionen befinder sig i toppen af sidetræet, som en dropdown menu, hvori man vælger hvilke sites man vil se. Et eksempel på dette er vist nedenfor.

Vælger du her et enkelt site, vil der kun optræde de sider og mapper i sidetræet, der er tilgængelige for dette site.