HostedShop Help | CMS & Shop

Dansk English

3.2. Kontaktformular

Den første af disse ’specialiserede’ sidetyper hedder Kontakt. Som navnet indikerer, er denne sidetype specifikt designet til at lave en pæn kontaktside for de besøgende på din webløsning. Nedenfor kan du se et billede af dens opsætning i HostedShop.



Som man kan se på billedet, indsætter HostedShop automatisk alle informationer som du i forvejen har indtastet i dine weboplysninger. På den måde sparer du tid, da du blot skal vælge hvilke informationer du ønsker skal være synlige på din webløsning. Det eneste du skal gøre er at klikke i boksen ud fra de relevante information, og så klarer HostedShop resten.

Kontaktsiden giver dig ligeledes muligheden for at spørge brugeren, hvordan han har fundet frem til din webløsning. Dette kan f.eks. hjælpe dig til et bedre overblik over din webløsnings stærke og svage sider i forhold til dens synlighed, så du kan gøre en ekstra indsats der hvor du halter. Nedenfor ses et billede af denne funktion. 



Ovenstående muligheder er sat ind som standard, men du kan naturligvis selv ændre disse, så de passer til de valgmuligheder, du mener passer bedst.

Man har også mulighed for at skrive en kort tekst til sine brugere, som de kan læse inden de udfylder kontaktformularen. Dette gøres ved at udfylde ”Kontakt tekst” nederst i indstillingerne, som vist i billedet nedenfor.



Sidst men ikke mindst inkluderer en kontaktformular også et tekst felt, hvor dine brugere kan skrive en kort tekst. Dette kan være et spørgsmål, en henvendelse eller noget helt tredje, som giver brugeren mulighed for at udtrykke sig med sine egne ord.

Nu har vi udfyldt alle nødvendige egenskaber for vores kontaktformular, og vi er klar til at se hvordan den ser ud online. Dette er vist i billedet nedenfor.



Uden større problemer har du nu opsat en stilfuld og professionel kontaktside, som indeholder alle de nødvendige oplysninger til brugeren. Som man kan se kommer der automatisk en såkaldt ”Captcha” forneden på formularen. Dette er udelukkende for at sikre mod spam, således at du kan være sikker på, at det kun er seriøse henvendelser der kommer igennem kontaktformularen og ikke ligegyldige spam beskeder.