3.1.2. Indsæt link til pdf dokument
Her kan du læse om, hvordan du kan indsætte et link til pdf dokument på din webløsning. For at indsætte en pdf fil, skal den ønskede fil først være lagt op på HostedShop serveren. Følg eksemplet nedenfor og du kan ved få klik indsætte pdf dokumenter på din webløsning. Denne procedure er også gældende for andre fil-formater (eksempelvis word-filer).
Eksempel – Indsæt pdf dokument
I det følgende gennemgås et eksempel på, hvordan du indsætter et pdf dokument på en tekstside.
1. Vælg Side
For at indsætte en pdf fil skal du først vælge den side, hvor du vil indsætte filen. Klik på ”Sideindhold” for at få vist den valgte sides indhold.
2. Markér tekst (eller billede)
Det første du skal gøre er, at markere et ord eller en sætning, som skal fungere som et link til din PDF. Du kan også markere et billede i stedet. Husk at vælge en sigende tekst for dit link, da søgemaskinerne læser og bruger denne tekst.
3. Opret link
Når du har markeret det ønskede ord, skal du klikke på ”Hyperlink” for at lave det om til et link.
Ikonet ser således ud:
Når du klikker på ikonet kommer der et nyt vindue frem, hvor du kan vælge, hvad der skal ske når man klikker på linket. Vinduet ser således ud:

4. Type
Under feltet ”Type” skal der stå ”URL”.
5. Gennemse
For at vælge en eksisterende fil på serveren, eller uploade en ny, klik på "Gennemse" knappen nederst.
Der fremkommer nu et nyt vindue (Filhåndteringsvinduet), hvor du kan se en liste over de filer som allerede er blevet lagt op på HostedShop serveren.
Nedenfor ser du ” Filhåndteringsvinduet”
6. Upload
Hvis den fil du ønsker at indsætte på din webløsning ikke allerede er lagt op på HostedShop serveren (findes i listen), skal du finde filen på din computer ved at klikke på ”Upload” øverst i dialogen.
Dette åbner upload delen.
Herefter klikkes på "Browse..." og den ønskede fil lokaliseres på din maskine. Når filen er valgt klikkes på "Upload valgt fil" for at tilføje filen til den aktive mappe.
For at ændre den aktive mappe bruges mappe-træet til venstre.
7. Vælg fil
Når filen er overført til HostedShop serveren vises den i listen. Dobbeltklik nu på filen for at vælge den.
8. Link til filen
klik på ”Ok” for at vende tilbage til teksteditoren.
9. Færdig
Du er nu færdig – klik på ”Opdater siden” for at gemme ændringen.