Når man arbejder med billeder på sit website, er det vigtigt at have styr på grundlæggende regler for typer og størrelser. De vil blive gennemgået nedenfor.
Billedtyper
Det er vigtigt at holde sig indenfor billedtyperne ”jpeg, png og gif” når man arbejder med web. Andre formater kan skabe visningsproblemer, specielt i gamle browsere. F.eks. kan ”tif” billeder ikke vises i ældre versioner af Internet Explorer.
Billede DPI
HostedShop anbefaler at benytte billeder på 72 dpi til web, da browsere ikke kan vise højere dpi. Højere DPI kan give farve-forskelle eller andre visningsproblemer, også når HostedShop skal lave automatiske thumbnails. Samtidig gør det load-tiden unødvendig langsom.
Billedstørrelser
Af hensyn til load-tider er det vigtigt at optimere sine billeder. Dvs. i størrelsen – højde og bredde, så de fylder så få KB som muligt. Det er både af hensyn til brugerne, men også af hensyn til søgemaskinerne, som giver tunge websites lavere prioritering. Når man arbejder med indhold i teksteditoren, har man som regel aldrig brug for billeder større end 600-800 pixels i bredden og maks 100-200 KB. Det kan dog være nødvendigt at have større billeder til produkter med zoom etc. Husk at du kan styre maks upload størrelsen på dine original billeder under indstillinger. Til billeder andre steder end indholdet genererer HostedShop selv thumbnails, som passer i størrelse og kvalitet. Læs mere her.
Det er muligt at formindske billeder (højde / bredde) gennem teksteditoren, men det giver ikke et mindre original-billede. Det kan derfor kun anbefales til mindre justeringer.
Til udsending af e-mails og nyhedsbreve, er det vigtigt at billedet ikke er formindsket gennem teksteditoren. De fleste e-mail klienter som Outlook vælger nemlig at overse de koder der formindsker billedet, og det bliver derfor vist i stor størrelse.